Grøn omstilling

Landbruget står midt i en omfattende grøn omstilling, hvor krav om dokumentation, energieffektivitet og reduktion af klimaaftryk bliver stadig mere markante – ikke mindst som følge af initiativerne i Den Grønne Trepart. Som bygherrerådgiver hjælper vi agrisektoren, herunder gartnerier og væksthusproduktion, med at navigere sikkert gennem denne udvikling og omsætte visioner til konkrete, driftssikre og rentable energiløsninger.

Ingeniør Huse arbejder helhedsorienteret med varmeplanlægning, hvor vi kortlægger energibehov, analyserer procesvarme, sæsonvariationer og energitab, og vurderer mulighederne for mere bæredygtige og fleksible varmeforsyningsløsninger. Det omfatter både mulighed for fjernvarmetilkobling, selvstændige varmepumpe og elkedel løsninger, biogas, biomasse og andre teknologier, der kan reducere omkostninger og styrke energiforsyningens robusthed. Gennem forprojekter, business cases og myndighedsafklaring sikrer vi, at alle beslutninger bygger på et solidt grundlag.

Klare strategier

Den grønne omstilling kræver klare strategier og dokumenterbare tiltag. Derfor bistår vi også med CO₂‑beregninger, klima- og energiplanlægning samt implementering af nye teknologier som solceller, batterilagring og varmegenvinding. Vi hjælper med at skabe overblik over muligheder og krav og sikrer, at løsningerne er i tråd med de forventninger og reguleringer, der udspringer af Den Grønne Trepart.

For gartnerier, hvor energiforbruget ofte er særligt højt og driftskravene komplekse, tilbyder vi målrettede indsatser. Det kan omfatte analyse mhp optimering af væksthusenes miljø. Vi arbejder desuden med forbedring af kedelanlæg, udnyttelse af spildvarme fra produktion, lagring af varme i  akkumuleringstanke samt elektrificering af dele af driften. Alt sammen med fokus på at reducere energiforbruget uden at gå på kompromis med produktionskvaliteten.

Derudover analyser vi mhp på optimering eksisterende energianlæg i både landbrug og gartnerier. Målet er lavere energiforbrug, bedre driftseffektivitet og kortere tilbagebetalingstid på investeringerne.

Hvordan kan Ingeniør Huse hjælpe?

Som rådgiver står vi for hele processen fra de første ideer til det færdige anlæg. Vi håndterer udbud, entreprisestyring, kvalitetssikring og ibrugtagning, så hvert projekt gennemføres sikkert, effektivt og i høj kvalitet.

Resultatet er en fremtidssikret energiforsyning, lavere driftsomkostninger, dokumenteret CO₂‑reduktion og løsninger, der lever op til de krav og forventninger, der vil præge agrisektoren og gartnerierne i de kommende år.

Morten Stobbe
CO-CEO
+45 2498 9977

Kontakt os

Lad Ingeniør Huse hjælpe jer med jeres næste rådgivningsprojekt
Kontakt os

Grøn fjernvarme & køling

Ingeniør Huse har gennemført en række større projekter indenfor fjernvarme og køling hvor vi har hjulpet vores kunder med rådgivning og analyse for scenarier, for efterfølgende at tage hånd om udbud, kontrahering og byggestyring samt fagtilsyn og idriftsættelse.

Om Ingeniør Huse A/S

Læs mere
Læs mere